lørdag den 18. oktober 2014

det der ligger under overfladen

Hej Blog

ja ved ikke lige hvordan jeg skal få startet dette jeg ved hvad jeg vil skrive om men det er lige det med at få det ud rigtig men vi prøver
det jeg gerne vil snakke lidt er om de forskellige "skjold" vi tager på os selv, med skjold mener jeg at fx jeg kan sende dig et smil men inden i græder jeg altså det ydre siger en ting men hvad der ligger under er en anden historie
jeg ved at rigtig mange gøre dette hver dag mig selv med ellers vil man ikke kunne leve i denne verden
lad mig komme med et eksembel jeg kan sige jeg har det okay eller der er ingen problemer eller jeg kan se rigtig glad ud som om der ingen ting er i vejen
jeg tror ikke der er mange der ved hvor meget der endeligt ligger under alt det
for der ligger der både sorg, håbløs-hed, had, skyld, angst, ja jeg kunne blive ved men dette er bare et lille udpluk
jeg ved rigtig mange også nogen jeg kender gør dette hver dag
og det kan både være godt og skidt at gøre dette
for det gør jo at man kan komme igennem dagen lidt nemmere og man har ikke folk der kigger efter en fordi man ser forpint og skæmt ud og hele tiden kigger så over skulderen
men det kan også være dårligt at gøre da man jo så ikke ser ud som om man har nogen problemer
og så tager folk ikke en seriøst og tror bare at man er ja doven eller bare ikke gider at lave noget
og det er langt fra sandheden
jeg har virkelig et brændende ønske om at gøre fokus på dette især til dem der arbejder med folk der har det svært
de skal være bedre til at spørge ind istedet for bare at se på det ydre og tror alt er i den fineste orden

men det jeg vil sige er bare den lyder bedre på engelsk men synes den er så god

I can fake a smile. 
But inside i am crying

den siger jo alt altså jeg kan se nok så glad ud over for dig og alle andre men kun få kende den dybere sandhed, folk siger hele tiden til mig (jeg siger det også selv mest for at løfte mig selv lidt op)
at jeg er kommet rigtig langt i mit forløb og ja det er jeg også 
og med det sagt ja mit liv er der til at leve men hold op jeg har stadig så mange kampe at kæmpe dagligt men den forskel der er i dag fra før er at jeg tør tage kampen op for jeg ved at jeg kan vinde den i hvert fald de fleste gange for jeg taber stadig nogen dage hvor hele min dag bliver ødelagt 
men på disse dage er jeg glad for at jeg har Karla det er jeg nu alle dage men især på de dårlige da hun hjælper mig igennem den og at jeg stadig kommer lidt ud da hun jo skal ud og tisse 

til sidst vil jeg bare lige sige en ting 

vis du eller du kender nogen der kunne tænke sig at høre mere om mit forløb og livs historie 
så vil jeg rigtig gerne prøve at komme ud og holde et lille oplæg til mindre forsamlinger kun
det vil især være stemmehøre grupper eller uddannelses klasser inden for psykiatri faget og omsorg 
vis dette har interesse så kontakt mig gerne i kan i første omgang skrive en kommentar her så vender jeg tilbage til jer

det var alt for i dag kan i alle have en forsat god weekend

mandag den 13. oktober 2014

hvordan det føles når ens verden bryder sammen

Hej Blog

i dag vil jeg gerne skrive nogen af de føleser og tanker som jeg havde da hele min verden gik i stykker,

jeg husker ikke dagene ret godt men noget står helt klart
og d 8/11 2010 står vist også meget klart for mine nærmeste
den dag hvor jeg havde opgivet livet heldigvis var jeg til psykolog den dag ellers tør jeg ikke tænke på hvordan det var gået, så tror jeg det havde haft en uheldig udgang
men hvad går der igennem hovedet på en faktisk ikke så meget i hvert fald ikke noget du selv har kontrol over og det der går igennem til dig er at alt er håbløst og ingen ting giver mening for dig og du er på grænsen til at tage dit eget liv

men hvad skete der så der d 8/11 2010
ja jeg husker kun nogen bider af den fx jeg husker ikke tiden før jeg var ved min psykolog
kan huske at min samtale med psykologen fik nogen ting til at byde op hvilket fik mig til at ja kortslutte vil jeg nærmest sige for alt gik i sort og så husker jeg ikke mere før jeg sad ude i psykiatrisk afdelings vente værelse har blev jeg grebet af vild angst og havde mest af alt løst til at løbe væk
mine stemmer som ingen viste noget til blev meget sure og påtrængende,
heldigvis kom der så en læge og talte med mig og de kunne godt se at der var slukket for kontakten
og fik mig så indlagt
jeg havde det virkelig skidt og mine selvmords tanker var meget kraftige og det lykkedes da også næsten at tage mit eget liv imens jeg var indlagt de første par dage heldigvis kan jeg sige at der var nogen der gik forbi min stue og fandt mig på gulvet
ja jeg kan ikke lige forsætte da det er lidt hårdt at skrive om

men efter at jeg har læst min e-journal om hele mit forløb det der gør mig mest ked af det af de steder hvor der står noget om mine forældre og deres bekymringer
for hvor må det havde været hårdt for dem at se deres søn i den tilstand
men nu var det jo bare noget vi skulle igennem alle samme
og vi kom da ud på den anden side

ja jeg vil slutte her for i dag
og vil lige sige at nu er min blog blevet vist over 1000 gange
kan i alle have en god uge