en forårs opdatering

Hej Blog

ja nu er vi sådan kommet igennem vinteren og det er gået endelig okay jeg har da haft mine dårlig dage og det har da været svært til tider men ja vi er kommet igennem det værste
så nu ser vi fremad en dag af gangen som jeg siger for sådan har jeg det bedst
det er også sådan jeg kommer mig over dårlige dage jeg lever en dag ad gangen
det vil siger jeg gider ikke tænke over om i morgen nu bliver endelig en træls dag eller hvad der nu sker der. det er da kun vigtige aftaler selvfølgelig der bliver planlagt
men sådan kommer jeg også over de dårlige dage for jeg gider ikke bruger kræfter på at tænke på dagen igår for den kan jeg jo ikke gøre noget ved alligevel
så jeg vågner op hver dag på en frisk start kan man kalde det.

når men hvad er der sket siden sidst og ja det er vist lidt længe siden jeg har skrevet her inde
men synes jeg havde noget på hjertet jeg vil dele med jer alle der læser denne

på mine mange gå ture med min hund Karla går jeg tit og snakker med mig selv eller mine stemmer og tanker, det er her jeg bedst kan få bearbejdet de ting som indimellem sker,
og noget som jeg har haft meget oppe for tiden
af at selvom mine stemmer og min syns forstyrelser kan være forfærdelige til tid
ja så er det ikke det værste i mit liv, det jeg fortæller her tror jeg ikke der er så mange der ved
men jeg har endnu en plage ind over mit liv som jeg vil ønske jeg kunne smide ud af vinduet for det er noget der både gør mig angst og bange og samtidig  ked af det,
når men jeg må hellere prøve at forklare hvad det er selv om det er svært

det drejer sig om at ja ved ikke om det er inde i mit hoved eller synet men jeg føler det som om at der bliver ja afspillet en film for øjnende af mig og for mig er den meget virkelig, og nu tænker du en film ja det lyder ikke så slemt, men det er den desværre for de ting jeg ser er noget af det værste man kunne forstille sig, nemlig at dem jeg har kær (familie. venner. Karla) kommer til skade eller dør på skræklige måder og selvom de højst vare 10 sekunder ja så føles det som meget mere
og desværre følerjeg at de kommer oftere og oftere, men jeg prøver hver gang at skubbe dem væk igen. og ikke tænke mere over dem men de fylder meget alligevel.
håber de forsvinder en gang men nok om dem


når men hvad er der sket i mit liv på det sidste ja
i sidste måned fik jeg sendt en patient klage til patient erstatningen, fordi jeg de sidste halve år bliver mere og mere frustreret og ked af at jeg ikke husker ret godt, og der er kun en synder til det nemlig mine ECT behandling som jeg fik under min første indlæggelse,
og det jeg mener er gået galt er måde at ECT behandlingen blev ordineret, det forgik nemlig hen over hovedet på mig og min forældre, for nu har jeg modtaget et svar på min anmeldelse fra psyk horsens hvor de jo mener jeg var rigtig meget psykotisk og selvmords truet og jo det var jeg helt bestemt
men derfor ordinere man ikke noget som patienten ikke er i stand til at tage stilling til, så burde man gå videre til mine pårørende altså mine forældre men de hørte aldrig noget om ECT behandlingerne før bagefter og i mine øre er det meget forkert da jeg føler min ret er blevet brudt
for lad os nu sige at mine forældre havde sagt ja til ECT ja så var der ingen sag at køre mod dem for så havde de handlet rigtig, men desværre er sagen en anden og jeg sidder tilbage med lorten hvilket jeg aldrig vil tilgive dem for, for de problemer jeg står med hver dag er ikke noget nogen skulle leve med, men  jeg kæmper mig igennem det jeg tager mine forholds regler og husker at få skrevet alt ned jeg skal huske men den er jo helt galt når jeg knap ikke kan huske 3 tal for så og skulle skrive dem ind på computeren 20 sek efter eller mindre
så jeg håber jeg får lavet en god sag og forhåbentlig kan det hjælpe så andre ikke kommer ud for det samme desværre er sandheden en anden for ECT


når jeg vil hoppe i seng nu så jeg vil slutte her