når dem du elsker dør

Hej Blog

Ja tror jeg skal til at skrive lidt mere her inde og om alle de mange ting som sker i mit hoved og hverdag lige nu.
og ja min overskrift lyder skræmmende men bare rolig ingen er døde i virkeligheden men den beskriver meget godt det jeg vil skrive om i dag.

som mange måske ved er jeg til tider meget plaget af stemmer og syner og nogen gange i en sådan grad at det afholder mig fra at gøre bestemte ting,
min stemmer har jeg skrevet om før så vil i dag tage lidt fat i mine syner da de faktisk er dem der er værst nu, og tror desværre kun de bliver værre jo længere hen på vinteren, men jeg må jo hænge fast i at vi bare skal over på den anden side, og tro på det.


når ja hvad mener jeg så med når dem du elsker dør, ja jeg kom til at tænke på at jeg vist nok aldrig havde delt disse syner med ret mange og vil endelig gerne at de kom ud over mit eget hoved.
nogen ved måske jeg ser skygger i min verden ved godt andre ikke ser dem men det gør dem jo ikke mindre virkelige i min verden, men jeg kan rimelig godt komme forbi dem uden de store problemer,
men her kommer så de eller det syn der er værst nemlig at jeg ud af det blå kan se min elsket familie / venner / min hund dø for øjnene af mig og ja det tror jeg kan være svært for folk at forstå hvordan man kan det, men lad mig forklare hvordan jeg oplever det, for jeg ser det som fuldstændig virkeligheds tro lige som en film der køre hvor jeg selv er med, også derfor at det hele påvirker mig rigtig meget for nogen gange tror jeg virkelig på det og det gør mig meget ked af det. da min familie og min hund Karla betyder alt for mig uden dem ja så var jeg nok ikke her i dag er jeg ret sikker på
og bare uden min hund Karla ja der sad jeg nok stadig på mit gamle bosted på Kildegade i Horsens og vil nok også have været inde og ude af psyk nogen gange.
så jeg er dybt taknemlig over at jeg har den dejliste hund og dejligste familie i verden
og det varme mit hjerte at min familie virkelig prøver at forstå min sygdom og problemer ved at opsøge viden om det, kende desværre nogen stykker der ikke er så heldige og nu står alene med alt .
føler virkelig med dem i deres kamp.

når hvad sker der ellers i mit liv ja ensomheden trykker meget må jeg sige, hvilket virkelig gør mig ked af det, og ja stemmerne gør kun dette værre med at give mig ret i at du har ingen venner ingen gider være sammen med dig og ja i den dur, og ja til sidst tror man jo selv på det og når jeg tænker mig om passer det jo ret godt jeg har ingen ud over min familie, vil ønske jeg havde bare 1 eller 2 rigtige venner jeg kunne være sammen med som jeg kunne besøge eller de kunne besøge mig, (har nu boet snart halvandet år i Thyborøn og ikke en gang har jeg haft besøg i mit hjem ud over familien hvilket jo virkelig for mig til at tænke at der må være noget jeg gør forkert eller at jeg bare er en person som ingen gider være sammen med og bruge tid på, og forlanger ikke meget,
men er træt af at give mig selv 100 % og få 0 % tilbage for det køre bare en ned i et hul.
håber dette en dag ville ændre sig til det gode men jeg gider ikke jagte det mere for er blevet skuffet alt for mange gange til at jeg gider prøve,

når jeg vil slutte for i aften og måske prøve at komme lidt tidligt i seng