når dem du elsker dør

Hej Blog

Ja tror jeg skal til at skrive lidt mere her inde og om alle de mange ting som sker i mit hoved og hverdag lige nu.
og ja min overskrift lyder skræmmende men bare rolig ingen er døde i virkeligheden men den beskriver meget godt det jeg vil skrive om i dag.

som mange måske ved er jeg til tider meget plaget af stemmer og syner og nogen gange i en sådan grad at det afholder mig fra at gøre bestemte ting,
min stemmer har jeg skrevet om før så vil i dag tage lidt fat i mine syner da de faktisk er dem der er værst nu, og tror desværre kun de bliver værre jo længere hen på vinteren, men jeg må jo hænge fast i at vi bare skal over på den anden side, og tro på det.


når ja hvad mener jeg så med når dem du elsker dør, ja jeg kom til at tænke på at jeg vist nok aldrig havde delt disse syner med ret mange og vil endelig gerne at de kom ud over mit eget hoved.
nogen ved måske jeg ser skygger i min verden ved godt andre ikke ser dem men det gør dem jo ikke mindre virkelige i min verden, men jeg kan rimelig godt komme forbi dem uden de store problemer,
men her kommer så de eller det syn der er værst nemlig at jeg ud af det blå kan se min elsket familie / venner / min hund dø for øjnene af mig og ja det tror jeg kan være svært for folk at forstå hvordan man kan det, men lad mig forklare hvordan jeg oplever det, for jeg ser det som fuldstændig virkeligheds tro lige som en film der køre hvor jeg selv er med, også derfor at det hele påvirker mig rigtig meget for nogen gange tror jeg virkelig på det og det gør mig meget ked af det. da min familie og min hund Karla betyder alt for mig uden dem ja så var jeg nok ikke her i dag er jeg ret sikker på
og bare uden min hund Karla ja der sad jeg nok stadig på mit gamle bosted på Kildegade i Horsens og vil nok også have været inde og ude af psyk nogen gange.
så jeg er dybt taknemlig over at jeg har den dejliste hund og dejligste familie i verden
og det varme mit hjerte at min familie virkelig prøver at forstå min sygdom og problemer ved at opsøge viden om det, kende desværre nogen stykker der ikke er så heldige og nu står alene med alt .
føler virkelig med dem i deres kamp.

når hvad sker der ellers i mit liv ja ensomheden trykker meget må jeg sige, hvilket virkelig gør mig ked af det, og ja stemmerne gør kun dette værre med at give mig ret i at du har ingen venner ingen gider være sammen med dig og ja i den dur, og ja til sidst tror man jo selv på det og når jeg tænker mig om passer det jo ret godt jeg har ingen ud over min familie, vil ønske jeg havde bare 1 eller 2 rigtige venner jeg kunne være sammen med som jeg kunne besøge eller de kunne besøge mig, (har nu boet snart halvandet år i Thyborøn og ikke en gang har jeg haft besøg i mit hjem ud over familien hvilket jo virkelig for mig til at tænke at der må være noget jeg gør forkert eller at jeg bare er en person som ingen gider være sammen med og bruge tid på, og forlanger ikke meget,
men er træt af at give mig selv 100 % og få 0 % tilbage for det køre bare en ned i et hul.
håber dette en dag ville ændre sig til det gode men jeg gider ikke jagte det mere for er blevet skuffet alt for mange gange til at jeg gider prøve,

når jeg vil slutte for i aften og måske prøve at komme lidt tidligt i seng

i denne mørke tid

Hej Blog

igen en nat hilsen til jer ved ikke hvorfor jeg ikke går tidligere i seng men noget holder mig oppe
og så vil jeg da lige skrive her.
jeg lærte af min træls hændelse med min stemme som jeg skrev om i tidligere indlæg at jeg ikke skal være bange for at dele min tanker og problemstillinger jeg kommer i, hvilket jeg er glad for.
desværre har jeg stadig 2 dybt skjulte hemmeligheder jeg nok aldrig får fortalt nogen da de stikker for dybt ind i mig selv og ved at fjerne dem ja så vil mit liv bryde sammen.
men hvem ved en dag kan jeg tage mod til mig.

når men hvad går jeg så med lige fortiden, og kan her svare at jeg indimellem føler en dyb ensomhed som gør rigtig ondt når den ramme, hvilket mine stemmer jo lidt nyder i hvert fald 2 af dem for så kan de køre på hvor dårlig en person jeg er og at jeg ikke dur til noget, ikke at det rør mig så meget men det gør da ondt at få af vide. og jeg havde måske håbet på at jeg her efter at have boet i Thyborøn i nu over et år at jeg havde fået nogen rigtige venner her oppe men desværre er det ikke sket hvilket gør mig trist. men desværre er det jo ikke nyt jeg har aldrig været den med mange venner og det kræver jeg ikke. men jeg tager tid om at se folk an og det skubber nok nogen væk. og jeg hader det med at jeg selv skal gøre alt arbejdet at det er mig der skal tage kontakt hele tiden for ellers høre man ikke fra dem, hvor ville jeg ønske nogen tog kontakt til mig for det vil betyde alt for mig og jeg vil føle nogen selv gad være sammen med mig og ikke bare fordi jeg tog kontakten.

men heldigvis har jeg jordens dejligste hund. hun betyder alt i min verden og jeg tænker tit på at vis jeg ikke havde hende ja så sad jeg nok stadig på Kildegade i Horsens og med flere indlæggelser på halsen.  nu kommer vi til vinter igen og jeg ved jeg skal til min kamp mod det mørke vejr. men tror på det nok skal gå. vi tager en dag af gangen, sådan er mit liv lige nu en dag af gangen, ikke tænke på de problemer der måske kommer i morgen og heller ikke tænke på hvordan dagen var igår vis den var dårlig. liv i nuet selvom min hjerne stadig er tilbage i sommer månederne ja sådan føler jeg det min hjerne følger ikke med tiden

når jeg vil slutte her kan i alle have en god weekend

når stemmerne tager magten

Hej Blog

ja jeg ved det er utrolig længe siden jeg har skrevet noget her inde men tiden er gået så hurtig eller også har jeg glemt det, men ja desværre presser et problem mig i denne tid som desværre udspringer i mine stemmer, da de eller den ene af stemmerne er skyld i denne trælse situation man nu stå havnet i
og jeg er ikke mere bange for at dele dette med omverden for jeg står ved den person jeg er og vis folk ikke kan klare mine problemer eller væremåde ja så må folk selv om det jeg kan ikke bruge det til noget i hvert fald, men jeg sætter stor pris på folks støtte og anderkendelse da det kun styrker mig mere.

så lad mig tage dig/jer igennem hele det forløb som desværre skete nogen uge siden.
hvor jeg var ude og handle i Kvickly hvilket ikke er så tit men jeg manglede lige noget der fra,
og om jeg har været stresset eller på anden måde påvirket er noget ved jeg faktisk ikke, men under min indkøbs tur kom en af mine stemmer men en fuldstændig mærkelig ide og den gik ud på at jeg skulle tage en ting og putte den i lommen (altså stjæle den)  hvilket ikke ligger i min natur overhovedet nok derfor den tog hårdt på mig lige bagefter. for selvfølgelig bliver dette opdaget og endelig meget godt for ved ikke hvad jeg havde gjort vis jeg var kommet hjem med tingen. en fuldstændig latterlig ting til kun 68 kr jeg ikke behøver komme ind på hvad tingen var men dum det var den hvilket jo ikke gjorde det at skulle med ind på et kontor mindre pinligt.
men fair nok sket er sket og jeg får snakket med nogen om det hvilket er en sejr for mig selv da jeg endelig plejer at mure det inde i mig selv men jeg kunne selv mærke denne gang at det skulle deles ellers ved jeg lidt hvor jeg ender til sidst men en tung sten inde i min krop.

men ja jeg gik så og ventede på et der skulle dukke en lille hilsen op fra politiet den var jo uundgåelig og bøden kom så her i den sidste weekend og jeg må sige jeg fik et chok over hvad der stod på den for jeg fik det da ikke bedre af at de kalder mit lille uheld en alvorlig kriminalitet fordi jeg var blevet pålagt at betale ud over de 500 kr i bøde (den er fair nok det er mindste prisen) men ekstra havde de så lagt den der bidrag til offer fonden hvilket i mine øre lyder forkert da de højt og tydeligt skriver om den at den kun gives hvor der er begået kriminalitet af mere alvorlig karakter og ved grovere færdselforseelser. og ja jeg ser det ikke som en kriminalitet af alvorlig karakter at komme til ubevist at stjæle for 68 kr og færdselforseelse håber jeg heller ikke det er hehe.
så jeg har valgt at tage kampen op mod dem da jeg kun har hørt alt for mange historier om at psykisk syge bliver ramt hårdere end "normale" folk der begår kriminalitet og om det er det der sker her ja det håber jeg ikke for så kommer jeg op i et rødt felt
kan give et eks på en historie med en psykisk syg der blev idømt en behandlings dom på 5 år for en forbrydelse en "normal" person vil få 2 måneders fængsel for og det hænger jo ikke sammen nogen steder

så nu må jeg i gang med at undersøge hvad regler og love der kan komme i spil når det drejer sig om butiks tyveri og hvad politiet betegner det som i daglig tal om det er lettere eller alvorlig kriminalitet
og så tager jeg den der fra
jeg bliver nok kaldt til et rets møde med dem og der skal jeg så gerne have lagt min sag frem fra min syns vinkel for den synes jeg man har undladt at kigge på i denne afgørelse

til sidst vil jeg sige jeg håber ikke nogen dømmer mig forkert ud fra denne blog men i stedet ser det som en af mine mange kampe mod mine stemmer og min sygdom, hvilket jeg ikke synes jeg behøver at blive straffet mere for end jeg gør hver dag til dagligt med min kamp imod dem.

kan i have en god uge og håber at i er enig i min holdning

jeg tager gerne denne kamp,

Hilsen Dennis

en forårs opdatering

Hej Blog

ja nu er vi sådan kommet igennem vinteren og det er gået endelig okay jeg har da haft mine dårlig dage og det har da været svært til tider men ja vi er kommet igennem det værste
så nu ser vi fremad en dag af gangen som jeg siger for sådan har jeg det bedst
det er også sådan jeg kommer mig over dårlige dage jeg lever en dag ad gangen
det vil siger jeg gider ikke tænke over om i morgen nu bliver endelig en træls dag eller hvad der nu sker der. det er da kun vigtige aftaler selvfølgelig der bliver planlagt
men sådan kommer jeg også over de dårlige dage for jeg gider ikke bruger kræfter på at tænke på dagen igår for den kan jeg jo ikke gøre noget ved alligevel
så jeg vågner op hver dag på en frisk start kan man kalde det.

når men hvad er der sket siden sidst og ja det er vist lidt længe siden jeg har skrevet her inde
men synes jeg havde noget på hjertet jeg vil dele med jer alle der læser denne

på mine mange gå ture med min hund Karla går jeg tit og snakker med mig selv eller mine stemmer og tanker, det er her jeg bedst kan få bearbejdet de ting som indimellem sker,
og noget som jeg har haft meget oppe for tiden
af at selvom mine stemmer og min syns forstyrelser kan være forfærdelige til tid
ja så er det ikke det værste i mit liv, det jeg fortæller her tror jeg ikke der er så mange der ved
men jeg har endnu en plage ind over mit liv som jeg vil ønske jeg kunne smide ud af vinduet for det er noget der både gør mig angst og bange og samtidig  ked af det,
når men jeg må hellere prøve at forklare hvad det er selv om det er svært

det drejer sig om at ja ved ikke om det er inde i mit hoved eller synet men jeg føler det som om at der bliver ja afspillet en film for øjnende af mig og for mig er den meget virkelig, og nu tænker du en film ja det lyder ikke så slemt, men det er den desværre for de ting jeg ser er noget af det værste man kunne forstille sig, nemlig at dem jeg har kær (familie. venner. Karla) kommer til skade eller dør på skræklige måder og selvom de højst vare 10 sekunder ja så føles det som meget mere
og desværre følerjeg at de kommer oftere og oftere, men jeg prøver hver gang at skubbe dem væk igen. og ikke tænke mere over dem men de fylder meget alligevel.
håber de forsvinder en gang men nok om dem


når men hvad er der sket i mit liv på det sidste ja
i sidste måned fik jeg sendt en patient klage til patient erstatningen, fordi jeg de sidste halve år bliver mere og mere frustreret og ked af at jeg ikke husker ret godt, og der er kun en synder til det nemlig mine ECT behandling som jeg fik under min første indlæggelse,
og det jeg mener er gået galt er måde at ECT behandlingen blev ordineret, det forgik nemlig hen over hovedet på mig og min forældre, for nu har jeg modtaget et svar på min anmeldelse fra psyk horsens hvor de jo mener jeg var rigtig meget psykotisk og selvmords truet og jo det var jeg helt bestemt
men derfor ordinere man ikke noget som patienten ikke er i stand til at tage stilling til, så burde man gå videre til mine pårørende altså mine forældre men de hørte aldrig noget om ECT behandlingerne før bagefter og i mine øre er det meget forkert da jeg føler min ret er blevet brudt
for lad os nu sige at mine forældre havde sagt ja til ECT ja så var der ingen sag at køre mod dem for så havde de handlet rigtig, men desværre er sagen en anden og jeg sidder tilbage med lorten hvilket jeg aldrig vil tilgive dem for, for de problemer jeg står med hver dag er ikke noget nogen skulle leve med, men  jeg kæmper mig igennem det jeg tager mine forholds regler og husker at få skrevet alt ned jeg skal huske men den er jo helt galt når jeg knap ikke kan huske 3 tal for så og skulle skrive dem ind på computeren 20 sek efter eller mindre
så jeg håber jeg får lavet en god sag og forhåbentlig kan det hjælpe så andre ikke kommer ud for det samme desværre er sandheden en anden for ECT


når jeg vil hoppe i seng nu så jeg vil slutte her
  

En lille update på mit liv

Hej Blog

ja så sidder man her kl 4,40 og kan ikke sove,
lidt pga af tanker der flyver rundt i alle retninger, og det er om alt muligt
og mine stemmer ja de holder heller ikke lige frem fri de skal jo kommentere på alt hvad der er i hovedet så i sidste ende ja så er det en stor gang ryd,
og så tænkte jeg at jeg lige kunne opdatere min blog det er jo ikke så tit jeg er her inde mere men det er svært at samle sig om noget,

men ja når alt kommer til alt ja så er jeg da i live i nu, og har ikke haft selv skadende adfærd eller selvmords tanker hvilket er en stor sejre for mig for  det er noget nyt tror det er første vinter i lang tid jeg ikke har haft noget af det så det ser jeg kun som positiv,
men ja ja vinteren er ikke over i nu så vi kæmper videre,

og ja hvad kæmper jeg med fortiden ja mine stemmer som det første for de er godt nok meget på fortiden men jeg har heldigvis lært rimelig godt at styre de ting de prøve at for ind i mit hoved
eller hvad de siger andre vil gøre ved mig,
men du kan jo prøve at forstile dig dette, : du går ned af en menneske fyldt gade og samtidigt har du en stemme inde i dit hoved som bliver ved med at sige at alle du går forbi de vil overfalde dig vis ikke du gør skade på dem, ja så ved du hvordan en tur på en gågade er for mig ikke særlig sjov
men det afholder mig ikke fra at gøre det for jeg gør tit ting jeg ved vil være svært for jeg vil ikke lade det styre mit liv alt for meget, selvfølgelig skal jeg mærke efter hver gang og se om jeg kan gennemføre det men det kan jeg de fleste gange,

ja det var stemmerne så kan vi jo tage de "dejlige" mørke skygger jeg ser over alt, dem tror jeg aldrig jeg bliver vant til de er lige skræmmende hver gang og sætter mange gange gang i rigtig meget paranoia og angst, heldigvis er de ikke så meget i mine bolig eller der ved jeg næsten altid hvor de er ikke som på gaden hvor de dukker op tilfældigt,

og så har vi den sidste men ikke mindre slem, det er min forfølgelse tanker eller angst hvad man nu vil kalde det, det er især når jeg er på nat tur med Karla så vender man sig om for hver 10 m fordi man bliver ved med at høre fodtrin bag sig, det er heldigvis ikke så slemt når det er lyst så det går mod bedre tider,

det var så lidt af de ting jeg tomler med fortiden,
men noget andet mærkeligt jeg også tænker meget på er at jeg mange gange kan tænke på hvordan ja hverdags ting virker, fx så kan jeg ikke fatte hvordan noget så simpelt som papir er lavet jeg kan ikke få ind i mit hoved at man kan lave noget så hårdt som træ om til blødt papir, og der er mange flere af den slags, nogen lidt svære end andre men jeg tænker tit over hvordan tingene hænger sammen men bliver så irriteret når jeg ikke kan finde sammenhæng i det

ja men til sidst ja så går tingene jo lidt som forventet og man kan jo sige det kunne være værre for det har jeg jo set de sidste par år så vi prøver at holde modet oppe og så tager vi en dag af gangen
og bliver det en dårlig dag ja så tænker vi ikke mere på den når det bliver en ny dag
det er min måde pt at komme igennem dagene på,


når jeg vil runde af her kan i alle have en dejlig uge :)

Året der gik

Hej Blog

sidder her hjemme ved mine forældre en stille nat og vil gerne lige bruge lidt tid på at
tænke året igennem som nu alt for hurtigt er gået
og det kan være der bliver glemt lidt hen af vejen men de vigtigste ting hænger heldigvis ved,
for jo der er sket rigtig meget både godt som skidt men det er jo desværre ikke en nyhed at mit liv kan være som en rutsjebane, men folk omkring mig ser jo mest de gode dage så de tænker jo hey det går bare godt, og ja det gør det men jeg skal da sige jeg kan stadig have dage hvor mit liv ja lidt går helt i stå for på disse dage ja der sker der ikke så meget andet at jeg kommer igennem den og det er en sejrer i sig selv, men det er en meget hård kamp som tager rigtig meget af min energi

men ja lad os gå tilbage til starten af året
Januar ja der var jeg på stemme dialog kursus med en af personalet fra mit bosted jeg boede på
og hold da op et par dage vi havde der sammen med rigtig dygtig mand fra holland der igennem fordrage og intensiv arbejde gav os nogen redskaber til selv at tage skridtet nærmere et liv hvor man i stedet for at hade sine stemmer som pesten og kun ønske dem alt ondt, til så at kunne arbejde med dem i stedet prøve at give dem mening (det er svært jeg ved det godt vis nogen der høre stemmer læser dette) jeg var også rigtig glad for at jeg turde melde mig som ja forsøgs person til at få lavet min stemme dialogs konstruktion foran alle de andre der var med på kursuset, noget der også lige krævede en lang kamp med mig selv og min generthed men jeg vil sige at ham der holdt kursuset var god til at få en igennem det, og så forgik det også på engelsk men det er heldigvis ikke et problem for mig, jeg skylder den mand stor tak for at åbne mine øjne for at se på mine stemme på en anden måde.

ja så blev det hverdag igen og en lang proses gik i gang, mange op og ned ture men det må man tage med man skal falde før man kan gå, og det er det samme med at lære at leve med sine stemmer for du skal lære at kende dem og høre på hvad de mener og så skal de lære at kende dig og "høre" på hvad du siger til dem, og den er svær for det er de færreste stemmer der er med på den leg, det er meget en envejs tale de bruger, (igen vis der er stemmehøre der læser dette jeg ved hvor svært det er men der er håb) men ja tiden gik mine stemmer begyndte langsomt at kunne respektere når jeg lige havde brug for 5 min ro, det lyder ikke af meget men tro mig det er guld i mine øre, og begyndte ikke at lytter for meget efter dem vis de blev for negative og ødelæggende i det de sagde,

den næste store ting der så skete ja der skal vi hen i maj måned nemlig der hvor jeg fik min dejlig hund Karla og hun vente nogen ting inde i mig det skal jeg da sige, for i hende fik jeg selskab jeg fik trøst jeg fik en ven, hvilket ikke kan gøres op i penge, venner har aldrig været min stærke side, ved endelig ikke hvorfor men tror et eller andet sted igennem min tid med mobning ja der mistede jeg lidt tilliden til mennesker jeg ikke kender, men en anden grund er så også at de få venner jeg da havde før min første indlæggelse ja de faldt jo langsomt fra igennem mit forløb, der hvor jeg måske havde allermest brug få dem, jo de kom og besøgt mig 1 eller 2 gange men så hørte man ikke fra dem mere, noget der sårede mig dybt og tror lidt at derfor tror jeg ikke på rigtige venner som sådan jeg vil gerne men noget i mig kan ikke, når man lad os vende tilbage til Karla for det er hende dette afsnit handler om, for med hende ja for det første så kom jeg mere ud af min lejlighed hvor jeg før kunne blive inde hele tiden og kun lige komme ud når der skulle handles eller andre ting der ikke kunne undlades,
og med Karla ja der er jeg aldrig alene, da hun helst ikke vil være væk fra mig så hun følger mig over alt,

og så kommer vi til den næste store ting ja min flytning til Thyborøn, ja her må jeg nok også give Karla en del af æren for min drøm om at få egen have ja den blev kun stærkere med Karla for vil gerne hun kan gå ud når hun vil, og ja hvorfor lige flytte til Thyborøn ja det er der godt nok mange der har spurt mig om,
og ja ved faktisk ikke hvorfor det lige blev den by der vandt mit hjerte men efter ja timers søgen på nettet efter rigtig mange tilbud om lejligheder i Horsens som jeg synes var alt for dyre,
ja så faldt jeg over en side hvor jeg kiggede lidt rundt og kiggede så under Thyborøn sektionen og faldt så for en, og ja i starten var det vel bare en rigtig skør ide der så tog fart, glemmer aldrig da jeg skulle fortælle mine forældre om ideen for hvordan skulle man lige få den sagt uden at de skulle afvise den, men det gjorde de heldigvis ikke så jeg fik aftalt at mig og min far vi kørte der op og kiggede på rækkehuset, men det blev så ikke den jeg først havde tænkt mig for viceværten han havde lige nogen andre forslag og hvor er jeg glad for det i dag, for jeg fandt det dejligste rækkehus jeg kunne drømme om, ikke så stor men rigelig plads til mig og Karla og så var der en rimelig stor have til hvilket jo var min drøm, og det første som både min far og jeg bemærkede var den ja lidt skæmmende ro der var, når man nu var vant til by livets larm, og ro det havde jeg brug for,
og så var det her det gik stærkt for jeg fik opsagt min lejlighed på bostedet fik alle papirerne i orden med bolig selskabet, og så kørte det bare en måned efter var der store flytte dag, eller rettere 3 flytte dage, og hold nu op hvor var det hårdt for både mig selv men også for min far, jeg kan ikke takke ham nok for den hjælp den første dag startede vi kl 7 om morgen og var hjemme kl 2 om natten for så at starte næste dag igen, men alt kom på plads og vi fik hængt ting op og jeg var flyttet ind, meget mærkelig fornemmelse man havde. at klare sig selv uden at havde nogen til at kigge en over skulderen hele tiden, jeg havde min egen have jeg kunne nyde det dejlige vejr i, jeg havde i sandhed fundet lykken og mit fristed, og der er ikke gået en dag siden hvor jeg har fortrudt mit valg,
men jo der er da nogen små ulemper ved at flytte til ja nogen siger udkants danmark men dem om det lad os sige en lille by, af ulemper kan jeg nævne at togende ikke køre sent om aften så en biograftur er lidt svær, der sker ikke det vilde der, ikke at det er en dårlig ting når man mest har brug for fred og ro for det har man i sandhed der, for at kunne sidde på sin terrasse og så høre vesterhavets brusen uden by larm ja så er jeg altså i den syvene himmel,

når nu er jeg ved at have skrevet en masse og vil til at runde af,
samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at ønske alle der læser denne blog og følger lidt med i hvad der rør sig i mit liv, at i må få en rigtig dejlig nytår og komme godt ind i det nye år
jeg er sikker på at der vil ske langt større ting i år 2015 for mig, min store drøm er at komme ud og fortælle andre min historie og forhåbentligt hjælpe andre igennem deres recovery på vejen til at bedre liv og et bedre forhold til deres stemmer,
derfor må stemmehøre grupper og andre der kunne have interesse i at høre mere om stemmehøring og hvad problemer der er her om ja så må man gerne kontakte mig enten på email eller skriv en kommentar her så vender jeg tilbage til jer, har allerede en stemmehøre gruppe der gerne vil have mig på besøg, men det er lige at få det planlagt da det er lidt en rejse, og så skal jeg have planlagt mit oplag, og det skal siges at skulle ud og fortælle min historie til andre fremmede ja det vil være den største overvindelse jeg kan komme i tænke om da jeg som sagt både er genert og har svært ved fremmede mennesker, men det er noget jeg skal overvinde jeg kan ikke lade det styre mit liv og vis jeg kan hjælpe andre til et bedre liv ja så er det kampen vær

så vil ønske alle en rigtig godt nytår og stor tak til dem som følger bloggen, håber jeg rammer noget i dit liv eller giver dig svar på nogen ting du ikke viste om psykisk sygdom og stemmehøring,

hej hej alle sammen og god nat :)

Lige et Jule indlæg

Hej Blog

ja jeg holder ikke rigtig min blog updatet for tiden da jeg har meget der forgår i mit hoved
så jeg bruger meget energi på det og for at bearbejde det så det ikke lige pludselig løber af sted
uden at have mig med,
og så vil jeg også gerne dele en anden ting som fylder meget nu her hvor vi er ja i skrivende stund 2 dage fra juleaften, noget jeg ikke kan forstå det er allerede,
jeg tror det der fylder mest er frygten for at få et stort dyk igen som jeg jo desværre har prøvet de sidste 4 år ved denne tid, men denne gang føler jeg dog at jeg stadig er i kontrol, forstået på den måde at mine stemmer er rigtig meget efter mig for tiden men jeg prøver hele tiden og gøre modstand imod dem og ikke handle på det de siger jeg skal gøre, og det går også fint men det tager meget energi fra mig, og så nu hvor vi nærmer os juleaften ja jeg ved ikke hvorfor men jeg kan ikke rigtig få ind i mit hoved at det er jul om 2 dage, det er ligesom om at verden køre i en fart og jeg kør i halv fart
og det har jeg oplevet før hvor jeg lige pludselig kom til at se at bladende var væk fra træerne,
eller bare så sent som igår hvor mig og min far lavede et stop ved min søster og da vi sad ved spise bordet og kiggede på deres kalender lys så kom det ud af mig at den var da brændt for meget ned hvor det så går op for mig hvad dato vi endelig har,
det kan altså være meget skræmmende, at men ser så lidt af omverden og ja lever lidt inde i min egen lille kasse og kommer kun ud når jeg skal være social med andre,
men det er vel en måde at beskytte sig selv på men den er vel ikke hel sund i længden
og så noget andet der også er i mit hoved er den jul jeg havde for ja 3 år siden må det være tror jeg den jul jeg holde på psyk i Horsens, den jul glemmer jeg nok aldrig, ikke fordi den var slem som sådan vi havde da en hyggelig aften men det var bare forkert, følte lidt et nederlag over ikke og være hjemme ved min forældre som vi plejede,

når jeg vil til og slutte af for i aften og til at i seng
men alle der læser denne her kan i have en rigtig dejlig jul og et godt nytår vis jeg ikke skriver inden da, så vil jeg se om jeg kan spole lidt frem så jeg også bare kommer lidt i julestemning
hej hej